Rust- og korrosionsbeskyttelse til autobranchen og industrien
LHG Group A/S er en danskejet virksomhed, etableret for mere end 45 år siden. LHG Group udvikler, producerer og distribuerer rustbeskyttelsesprodukter samt udstyr til påføring af rustbeskyttelsesprodukter.
Et af virksomhedens mottoer er “ Det er vor natur at passe på værdierne” Metal er en knap ressource derfor er det LHG Group’s mission, i samarbejde med vore partnere i auto- og industribrancherne, at beskytte og forlænge metallets levetid.
Rustbeskyttelse i autobranchen
LHG Group A/S har mange års erfaring med rustbeskyttelse og undervognsbehandling til autobranchen.
Det danske klima med høj luftfugtighed og vejsalt skaber optimale betingelser for rust og korrosion. Derfor er forebyggende rustbeskyttelse afgørende for at bevare køretøjets værdi og levetid.
LHG Group repræsenterer rustbeskyttelsesbrandene SUVO og Tectyl, som tilsammen omfatter knap 50 centre fordelt over hele landet. Kæderne udgør et visionært fællesskab i Nordic Antirust af erfarne undervognsbehandlere samt produktleverandører, der for alles vedkomne er fokuseret på at yde det bedste for at vores fælles mission skal være en vedvarende succes.
Alle centre arbejder efter dokumenterede behandlingsmetoder, anvender godkendte produkter og professionelt udstyr samt er underlagt uvildig kvalitetskontrol.
Industriel rustbeskyttelse
LHG Group leverer skræddersyede rustbeskyttelsesløsninger til industrien og beskytter metalemner under produktion, lagring og transport. Vores løsninger anvendes blandt andet inden for metalbearbejdning, offshore, skibsfart, maskinindustrien og byggekonstruktioner.
For at opnå den bedste beskyttelse bør rustforebyggelse påbegyndes umiddelbart efter fremstilling af emnet. Med et bredt sortiment af rustbeskyttelsesprodukter hjælper vi med at finde den optimale løsning til den enkelte opgave.